top of page

I min daglige praksis sætter jeg den faglige standard højt og den moralske standard endnu højere. Jeg stræber altid efter at møde mine klienter med et Å B E N T sind, da jeg mener, at dette bidrager til at skabe den tillidsfulde relation, som er så afgørende i terapien.

Med Å B E N T sind henviser jeg til en indstilling, som tager udgangspunkt i følgende værdier:


  • Åbenhed

  • Balance

  • Empati

  • Nysgerrighed

  • Tålmodighed

For mig består terapien af en fælles udforskning af den problemstilling, mine klienter står i med henblik på at skabe forandring. En sådan udforskning kan være meningsfuld, og til tider kan det at tage hul på den endda føles lindrende i sig selv! MEN det kan også være svært og overvældende, og derfor er det, efter min mening, vigtigt, at man har en sikker base at vende tilbage til, når man har behov for tryghed.

 

Jeg vil gerne udgøre en sådan sikker base for mine klienter, og netop derfor er det også vigtigt for mig at møde mine klienter med en indstilling, som skaber grundlag for en tillidsfuld relation – for har mine klienter ikke tillid til, at jeg kan rumme dem med lige præcis de mentale tilstande, de måtte have, vil de næppe søge tryghed hos mig, når udforskningen af den problemstilling, de står i, bliver for overvældende.

street_people_urban_blackandwhite_bw_str
bottom of page